Nogle eksempler:
Planlægning af både logistik- og produktionsprocesser involverer mange variabler, nogle gange i konflikt med hinanden. For eksempel kan det være mest hensigtsmæssigt at bruge strøm på visse tidspunkter af dagen, men det kan være uhensigtsmæssigt af andre årsager som bl.a behov og omgivelser. I sådanne tilfælde kan AI generere flere arbejdsplaner, som kan bruges som beslutningsstøtte afhængigt af de ønskede optimeringskriterier. Desuden kan planlægningen inkorporere brugen af grønne energikilder som sol- og vindenergi ved at forudsige energiproduktion og integrere den i produktionsplanlægningen.
Ineffektivt produktionsudstyr, ventilationssystemer mv. kan resultere i høje omkostninger i energiforbrug. AI-teknologier kan være afgørende for forebyggende vedligeholdelse ved at overvåge ændringer i energiforbrug og andre datainput, som kan indikere ændringer i drift. Dette giver mulighed for at korrigere forøget energiforbrug samt undgå driftsafbrydelser.